Crossnyt.dk logo

Fysioterapeut Rikke Bundgaard har lige nu crosskører Anne Katrine i træning efter en hård tid. Crossnyt vil gerne sende en High five i Anne Katrines retning.

Anne Katrine går i et forløb hos mig, hvor vi har fokus på kost og træning. Hun har haft et rigtig langt skadesforløb, og nu har hun bestemt sig for, at hun vil vende meget stærkere tilbage. Derfor træner hun nu sammen med mig, hvor vi har fokus på at få AK's ben (og krop generelt) så stærke og stabile, som muligt samtidigt med at vægten går stille og roligt nedad.

Anne Katrine fortæller selv om sit lange skadesforløb:

"Det hele startede i juli 2009, hvor jeg var til et motocross stævne. Jeg kan huske, at jeg under træningen tænkte, det hop skal jeg over, og på den næste omgang, fik suzukien gas, og det næste jeg husker er, at jeg svæver et godt stykke oppe i luften, føler at det hele foregår i slowmotion, og jeg ved, at det går galt!

Da jeg lander forbi nedkørslen forbliver jeg på cyklen, men jeg kan ikke mærke mine ben, de er helt følesesløse. Begge fødder er brækkede!
De efterfølgende 4 måneder sidder jeg i kørestol, den ene fod i gips og den anden i walker, efterfulgt af krykker i nogle mdr. indtil jeg kunne gå rigtigt igen.
Da jeg kom ud af kørestolen startede kampen om at komme tilbage til det " virkelige" liv.

Da jeg flyttede hjem, begyndte det hele at gå galt. Jeg røg ned i et sort hul, jeg tog rigtig meget på og fokuserede på alt det jeg ikke kunne, og hvordan min krop så ud. Jeg begyndte at sulte mig selv i perioder, og i andre perioder åd jeg bare. Det bedste jeg vidste var at gå i Lidl, og købe deres vaniljeis og kakaopulver og så bare spise!

Det var ikke, fordi jeg ikke fik hjælp, alle var obs. på mit forhold til mad, og min kamp om at komme op af mit hul, jeg var bare ikke klar til at tage imod hjælpen og bruge den konstruktivt.
August 2010, skulle jeg til 1 års kontrol, for at se om mine fødder var helet rigtigt og om jeg kunne gå i gang med at køre motocross igen. Jeg blev GODKENDT, men da jeg skulle ud at køre motocross igen, brød min verden sammen. Jeg kunne ikke passe mine bukser, jeg fik denne dag lov til at køre uden knæbeskyttere, dem kunne jeg ikke have på under bukserne, jeg kunne ikke selv spænde mine støvler, så min far spændte dem for mig. Følelserne sad uden på tøjet, jeg var så ked af det, og samtidigt gjorde han det bare til, at jeg SKULLE ud og køre, koste det, det ville, for han viste hvor meget det betød for mig.

Derefter startede min kamp rigtigt, og jeg har nok prøvet alle kure der findes, inkl. at sulte mig selv. Jeg fik et mere og mere negativt selvsyn, og jeg var stadig ikke klar til at modtage hjælp fra andre.

I 2011 blev jeg klar over, at det var den forkerte vej jeg var på og besluttede mig for at skulle have hjælp, så jeg bookede mit første forløb ved Rikke. Rikke formåede undervejs i forløbet at sætte tankerne i gang, jeg begyndte stille og roligt at vende tankerne til noget positivt, have færre dage, hvor jeg enten spiste for lidt eller for meget.

I 2015 begyndte jeg at spille håndbold. I en kamp gik det galt, jeg lander forkert på mit ben og mit korsbånd var revet over, og begge mine menisker flækket. Jeg blev sygemeldt, skulle igennem 2 operationer, genoptræning, og ville forsøge at undgå vægtøgning. Jeg havde min baggrundsviden fra, da jeg kom ud af kørestolen, og dér besluttede jeg, at jeg ikke ville ende i det samme igen. Så 2016 blev brugt på at komme mig ovenpå 2 operationer, få min krop tilbage via styrketræning, undgå at tage på, komme tilbage til at kunne køre motocross.

Jeg får kørt motocross, og skal køre til DM. Desværre har det regnet hele ugen op til og vi snakker om at aflyse turen, dette kan jeg ikke, da jeg savner det samvær med min familie på denne måde og føler jeg er nødt til at køre, jeg har ikke lyst til at være på sidelinjen mere, men være en aktiv del af det jeg savner. Efter nogle omgange tænker jeg, at jeg kører ud, mangler det sidste mudder sving, jeg får ikke trukket maskinen langt nok ud og så ligger jeg midt i mudderet på vej ud at svinget, og jeg kan ikke bevæge mit højre ben fra knæet og ned!

Jeg forsøger at sætte mig op, men min krop har låst sig og jeg ved, at det her ikke er godt.
Ganske rigtigt, korsbåndet er røget i mit gode knæ, don joy og krykker. Da mit venstre ben kun har 29 % styrke tilbage, er jeg udfordret på krykkerne og er nødt til at tvinge mig selv til at støtte på begge ben. Min krop vil ikke kunne klare en operation på dette tidspunkt, så vi vælger at udsætte beslutningen og gå i gang med en længere genoptræning for at kunne vurdere om jeg ville kunne undgå en operation på sigt.

I dag ca. 3 måneder efter det sidste korsbånd er røget, har jeg trænet med Rikke i ca. 1,5 måned. Jeg kan konstatere, at jeg har tabt 9 kg i løbet af 2017, jeg elsker mine gåture, jeg nyder at cykle på min mtb, jeg elsker min styrketræning og kan mærke for hver gang, at jeg bliver stærkere.
Til sidste træning med Rikke spurgte hun efter, hvad mit mål er og jeg har følgende mål:

At få mine knæ så stærke som mulige, så jeg undgår operationer i dem

At blive stærk og fit for fight, så jeg dyrke den form for træning jeg ønsker

At være glad for det jeg laver og gør hver eneste dag

At tabe min. 8 kg mere"

Så giv lige Anne Katrine en HIGH FIVE! Hun er igang med at kæmpe sig tilbage for alvor, og denne gang skal der styr på alle skader samt forholdet til maden.


SPONSORLINKS