|
Aktivitet
KASPER FORTSÆTTER PÅ HONDA. Kasper Jensen fra Sønderborg Motor Club har længe været i tvivl om han havde muligheden for at køre motocross på højt plan i 2012. Kasper er i gang med en 3 årig bachelor på Syddansk Universitet, og han har derfor svært ved at finde de økonomiske midler til at køre på topplan. Kasper har dog trænet hele vinteren i håb om at det skulle lykkedes at finde nogle gode sponsorer.Mandag blev Kasper sammen med Honda, Kajs MC og Danish Rail Technique enige om en aftale, som var med til at gøre det muligt for Kasper at fortsætte med at køre på topplan i 2012. Kasper skal deltage i hele DM-A serien og den tyske ADAC serie. Målet for DM er at komme i top 3 og i ADAC er Kaspers mål at afslutte sæsonen i top 10. Til DM vil Kasper, som tidligere nævnt være at finde i MX 1 klassen på en Honda CRF 450 der er sat op til ham af Kajs MC Racing. I den tyske serie fortsætter Kasper hans samarbejde med det tyske KMP Racing, hvor han ligeledes stiller til start på en Honda. Udover DM og ADAC, stiller Kasper til start i Herning til Supercross, i Jyske Bank Boxen d. 10-11 februar. Her er Kaspers mål først og fremmest at holde sig på cyklen, men forhåbentligt også at komme i finalen. Kasper tager i næste uge, sammen med hans mekaniker til Sydfrankrig for at træne supercross, så kan har mulighed for at være ordentlig forberedt i Herning. Efter Herning tager Kasper en tur til Italien, hvor han i uge 7, afholder træningsskole for kørere i alle aldre, og der er stadig ledig plads. Det koster 800,- og du kan tilmelde på: http://mx.kajsmc.dk/Pages/Category.aspx?cid=201112221011014680000&cg=fdbe261b-68f9-4906-b5dd-3965b527b8a6 Hvis man ikke har fået nok efter en uges træning, kan man blive dernede i uge 8, hvor der sikkert også vil falde et par tips mere i løbet af ugen fra Kasper. I marts måned er planen at deltage i et par af de Hollandske mesterskaber og et enkelt internationalt vinterløb løb i det sydlige Tyskland, for at gøre ham klar til at udendørs sæsonen starter. Kasper vil til slut gerne takke disse personer/firmaer for at gøre det muligt for ham at køre i 2012: Danish Rail Technique, Kajs MC, Del-Pin Maskinudlejning, Honda, Frederik Rathje, hans forældre, StayOnStickers, Reservedelslager Nord, Totalmontage Løjt, Synshallen Kærvej-Sønderborg, Mens Cut, Alsgades Køreskole, Maack IT, DID kæder, SBS Bremseklodser, Michelin, Castrol, og mangle flere! Kasper har stadig brug for sponsorere, så hvis du vil hjælpe er små beløb såvel som større velkomne. Du kan kontakte ham på 25380135 Tekst / Speedy - Crossnyt.dk |
SPONSORLINKS
REKLAME/FORHANDLERNYT |